Definition, årsag, omfang og betydning

Dysfagi betyder synkebesvær og det er en betegnelse for en tilstand, der kan opstå med at indtage og synke føde og/eller vanskeligheder med at spise og drikke. Tilstanden kan være midlertidig eller kronisk og inddeles efter placering. Der skelnes mellem øvre dysfagi, hvor problemet er relateret til mund og svælg, og nedre dysfagi, der er relateret til spiserør og mavesæk. Dysfagi er en hyppig tilstand relateret til flere sygdomme og skader i nervesystemet og/eller forandringer i mund og svælg.

Dysfagi ses hos over 50-100 % af patienter med neurologiske sygdomme. Eksempler er patienter med apopleksi, demens, muskelsvind, Parkinson´s sygdom og amyotrofisk lateral sklerose. Mere end 90 % af patienter med traumatisk hjerneskade i den tidlige rehabiliteringsfase har øvre dysfagi. Dysfagi forekommer også i forbindelse med behandling af fx kræftsygdomme, især ved hoved-hals-kræft på grund af de skader, der opstår ved strålebehandling. Lungesygdommen kronisk obstruktiv lungelidelse, KOL, kan også medføre dysfagi, idet den besværede vejrtrækning medfører vanskeligheder med at synke føde og væske. Endelig kan aldring og dårlig ernæringstilstand medføre synkebesvær.

Der ses ofte mange negative og alvorlige konsekvenser for den med dysfagi. Dysfagi påvirker synke-sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen. Sikkerheden refererer typisk til fejlsynkning også kaldet aspiration af føde eller drikke til luftrør og lunger, og med effektivitet menes, hvor effektivt og med hvilken hastighed patienten kan synke føde og drikke. Tilsammen eller hver for sig kan disse to dele af dysfagi medføre, at patienten ikke kan spise tilstrækkeligt, med stor risiko for u-planlagt vægttab og væskemangel.

Desuden er der risiko for at fejlsynke føde og drikke til lungerne og der kan udvikles lungebetændelse (aspirationspneumoni). Ved dysfagi ses risiko for øget sygelighed og død, nedsat livskvalitet og patienten eller borgeren er i risiko for at blive socialt isoleret. Behandling og pleje kræver en tværfaglig indsats fra læge, plejegruppe, terapeuter og ernæringsprofessionelle. I forbindelse med udredning og behandling af dysfagi er en vigtig samarbejdspartner en ergoterapeut med dysfagikompetencer. En ergoterapeut kan vurdere tygge-synkefunktionen og fastlægge behov for ændring af madens konsistens. Desuden kan ergoterapeuten give forslag til hvilken konsistens den enkelte patient skal have. Ernæringstilstand bør altid følges nøje og plejepersonalet skal instrueres i de forskellige kostformer. Det anbefales, at det tilbydes målrettet måltidsassistance til de patienter med dysfagi, der ikke selv kan varetage indtagelse af måltidet inkl. drikke.

Formålet med at sikre den rigtige behandling og sufficient ernæring er at forhindre eller minimere risiko for at fejlsynke/aspirere til luftvejene. Formålet er også, at patienten eller borgeren får en oplevelse af at indtagelse af måltider og drikke foregår sikkert og effektivt uden bekymring eller angst for fx at blive kvalt. Dysfagi kan medføre social isolation, og nedsat livskvalitet.

Mange er skamfulde eller flove over deres formåen i forhold til. at kunne spise og indtager nødigt et måltid sammen med andre.

  • Dysfagi ses ved skader i nervesystemet og/eller forandringer i mund og svælg.
  • Dysfagi medfører stor risiko for uplanlagt vægttab og væskeunderskud.
  • Måltidet til patienter med dysfagi skal foregå sikkert og effektivt og forhindre risiko for at fejlsynke.
  • Der bør tilbydes målrettet måltidsassistance til patienter med dysfagi.
  • Behandling kræver en tværfaglig indsats fra læge, pleje, terapi og ernæringsprofessionelle

Tilbage til Dysfagi startside