Always open for you

Reboot Creativity: Boost your staff

Skab større trivsel og arbejdsglæde hos dine medarbejder i køkkenet 

Reboot Creativity Boost your staff

Sæt fokus på det fysiske og mentale arbejdsmiljø i køkkenet, det betaler sig. Find inspiration i vores REBOOT Camp session med Thomas Rode Andersen, der belyser hvilke muligheder du har for at skabe større arbejdsglæde og booste dine medarbejders energi. 

Thomas Rode Andersen har haft en afgørende betydning for udviklingen af dansk gastronomi. Som tidligere michelin-kok og nu dedikeret personlig træner og coach, deler Thomas her sine erfaringer og råd til hvordan du gennem fysisk træning og kost kan påvirke dit mentale overskud og dermed præstere bedre. 

Thomas Rode: How you can boost your energy

 

Thomas Rode: How you can boost your staff


Arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen oplever flere udfordringer, der er relateret til et højt stressniveau, underbemandinger, tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. For mange ansatte kan det derfor være svært at få skabt en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover resulterer de lange arbejdstider ofte også i manglende fysisk træning samt dårlig kost.
 

Boost energien gennem kosten 

Den gængse holdning er ofte, at personalemaden skal være en belønning for det hårde arbejde i køkkenet. Derfor er det ofte ”comfort food” som er nemt, bekvemt og sensorisk lækkert, men som ofte ikke bidrager med den optimale energi til kroppen. Dette vil resultere i en oplevelse af at energien hurtigt slipper op. Thomas Rode Andersen erfarede dette på egen krop og tog på et tidspunkt en beslutning om at ville være den bedste udgave af sig selv. Han oplevede en forvandling i sit mentale overskud, da han gennem palæodiæten, fjernede sukker og stivelse fra sin kost. Han fokuserede i stedet på at få den rette mængde fedt og protein i kosten, som gav ham energi der varede i længere tid. 

Du kan arbejde bedre og mere fokuseret når du ikke er sulten. Hvis du ikke passer godt på dig selv og får ladet din energi op, så er det svært at kunne give noget videre til andre og dermed være en god leder. Ved at investere i det mentale og fysiske overskud hos dine medarbejder, kan du også forbedre deres arbejdsindsats.

Udnyt personalemaden til at lade op med sund og nærende kost, for på den måde at kunne opretholde energiniveauet til en travl dag i køkkenet. Sund og nærende mad behøver ikke nødvendigvis at være dyrt. Du kan med fordel købe større udskæringer hjem til brug på din menu, og bruge nogle af de ureelle stykker til personalemaden. De ureelle stykker kræver længere og mere omhyggelig tilberedning, men er ofte billigere, har masser af smag og er brugt i mange traditionelle klassiske retter. Dette gør dem meget lærerige og udfordrende at arbejde med for f.eks. elever, såvel som kokke og den læringsproces der kommer ud af dette, vil have en positiv effekt på arbejdsglæden. 
 

Osso Buco med gremolata
Braiseret Osso Buco med gremolata – lavet på OSCAR Premium Rødvin & Portvin Reduktion
 

Beuf Bourgignon
Klassisk Beuf Bourgignon med røget bacon – lavet på OSCAR Signature Demi Glace
 

OSCAR opskrift braiseret lammeskank
Braiseret Lammeskank med friske samt hengemte urter og bær – lavet med OSCAR Signature Lammefond

 

Få mere bevægelse og fysisk træning ind i hverdagen 

Det handler først og fremmest om at bryde de etablerede vaner og at motivere dine medarbejdere. Det nemmeste er at start med at opmuntre/støtte og at gå forrest og vise vejen som leder. 

ncouragers

Filosofien om at sunde medarbejdere også er glade og produktive medarbejdere, er den samme vi har i Nestlé. Nestlé Danmark har stor erfaringer med medarbejdersundhedsprogrammer og motion i arbejdstiden, og det sker under titlen ”NCouragers” – navnet på Nestlés nordiske medarbejdersundhedsprogram.

Nedenfor har vi samlet en række af de initiativer som NCouragers har udført, som du vil kunne lade dig inspirere af. Vi ved godt at der er stort forskel på en arbejdsdag på kontor kontra i køkkenet og vi er bevidste om udfordringen med at få skabt tid til disse ting i en hektisk hverdag. Men vi ved også at det kan lade sig gøre og at investeringen er godt givet ud. Ofte kræver det ikke mere end et kvarter om dagen. 

Det handler om at sætte fokus på hvordan jeres rutiner i hverdagen er og hvor det vil kunne passe ind. Optimalt vil det være godt at tage et kvarter ud inden service, så den mentale energi er i top inden I kører på. Hvis I har erfaring med at I er for tidspressede på dette tidspunkt og ikke umiddelbart kan ændre dette, så læg det ind tidligere på dagen

 


 
  • Kl. 11-planken: 

    Vi har af flere perioder haft indført kl. 11-planken, som ganske simpelt går ud på at vi hver dag samles kl. 11 og alle sammen laver planken i 3 minutter. Denne simple daglige rutine, er med til at skabe en kort aktiv pause og en samhørighedsfølelse der kan styrke fællesskabet. 
     
  • Skub til de gode vaner:

    Nye vaner bliver ikke skabt på 5 minutter eller fra dag til dag. De skal arbejdes ind over længere tid og kræver aktiv fokus. Sæt f.eks plakater op som nemt og illustrativt skubber dine medarbejdere i den rigtige retning. Det kan være med fokus på at løfte korrekt, strække ud når det er muligt foran arbejdsbordet osv.
     
  • Lave en konkurrence:

    Brug en konkurrence til at skabe sammenhold og sætte fokus på fysisk aktivitet og sund livsstil. Tag et aktivt valg om hvordan du laver dine grupper, så de fremmer samarbejdet bedst muligt. Tjek f-eks. Apps som ChallengeRunner og Endomondo, hvor du nemt kan sætte en konkurrence op.
     
  • Elastiktræning:

    Hver tirsdag har vi elastiktræning i et kvarter. Det er en nem og effektiv måde at få rørt kroppen på, og hvor udstyret ikke fylder og hurtig kan findes frem.
     
  • Korte aktive pauser:

    Platformen Pleaz giver masser af inspiration og tips til korte aktive pauser i hverdag