Mere viden om protein

Kilder, betydning og kvalitet.

I tilfælde af sygdom og stigende alder øges behovet for protein og i kombination med nedsat appetit eller kostindtagelse kan der opstå problemer med at få dækket behovet for protein. Protein bruges til at vedligeholde kroppens proteinindhold, danne hormoner, antistoffer, enzymer og som erstatning for den daglige nedbrydning og omsætning af proteinerne. Det vil sige alle de vigtige processer, der finder sted i kroppen hver eneste dag. Vi har desværre ikke et depot af protein i kroppen, som vi fx har af fedt.

Protein findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost, æg, kød, fisk, fjerkræ og tørrede bælgfrugter fx sojabønner. Der findes også protein i mel, gryn, nødder, mandler og grønsager, men mængden er mindre end i de føromtalte kilder og kvaliteten af proteinet er ikke så god.

Protein i kosten og i vores krop er sammensat af forskellige aminosyrer. Kroppens proteiner dannes ud fra 20 aminosyrer, som inddeles i livsnødvendige og ikke livsnødvendige. Der er 9 aminosyrer, der er livsnødvendige, også kaldet essentielle aminosyrer.

De livsnødvendige aminosyrer kan kroppen ikke selv danne og de skal tilføres med kosten. De livsnødvendige aminosyrer er Histidin, Leucin, Isoleucin, Valin, Lysin, Fenylalanin, Tryptofan, Methionin og Threonin. Aminosyrer stimulerer til dannelsen af protein og opbygning af musklerne.

 

Protein er ikke bare protein

De livsnødvendige aminosyrer skal alle være til stede i en passende mængde førend vi kan kalde et protein for værdifuldt eller lødigt. Protein af god kvalitet har en optimal aminosyresammensætning i forhold til kroppens behov og kan samtidig optages eller fordøjes i kroppen. Det kaldes en høj aminosyrescore og god fordøjelighed eller en god biologisk værdi. Mælk og æg er eksempler på protein i en meget høj kvalitet med alle de livsnødvendige aminosyrer i en passende mængde.

Protein fra vegetabilske kilder er ofte kapslet ind i planteceller og svære at nedbryde for den menneskelige organisme. Sojabønnens protein er dog af en god kvalitet. Protein fra fx ris mangler aminosyren lysin og har derfor en langt dårligere proteinkvalitet og lav fordøjelighed. I en blandet kost, der spises af raske med god appetit er kvaliteten af proteinet af mindre betydning.

Hvis indtagelsen af energi og protein er nedsat er det af langt større betydning, at der serveres måltider, hvor proteinkvaliteten er god og mængden er afstemt i forhold til energiindhold, kulhydrat og fedt.

Undersøgelser af syge viser, at proteinkvaliteten med et højt indhold af de essentielle aminosyrer er vigtig med henblik på at mindske tab af muskelmasse. Særligt leucin er vigtig, da leucin medvirker til at sikre dannelse af muskler. Æg, æggehvide, ost, mælk og skummetmælkspulver har et højt indhold af leucin.

  • Behovet for protein øges ved stigende alder og under sygdom
  • Protein består af forskellige aminosyrer hvoraf 9 er livsnødvendige
  • Proteinkvaliteten afhænger af sammensætningen af aminosyrer
  • Protein fra mælk, æg, kød, fisk og sojabønnen har den bedste proteinkvalitet
  • Proteinkvaliteten er vigtig, hvis kostindtagelsen er beskeden

 

Behovet for protein for raske og ved sygdom

I de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2012 (NNR 2012) anbefales et dagligt proteinindtag blandt 2-64 årige raske på 10-20 E % fra protein svarende til 0,8-1,5 g protein pr kg kropsvægt pr dag med en planlægningsnorm på 15 E % eller 1,1 g protein pr kg pr dag.

Indtagelsen bør ikke være lavere end 0,83 g protein af god kvalitet pr kg kropsvægt pr dag. Det svarer til Normalkosten på sygehuse og institutioner.

For personer med en kostindtagelse mindre end 8000 kJ/8 MJ pr dag vil 15 E % sandsynligvis ikke dække behovet for protein og her anbefales at proteinbehovet beregnes ud fra 1,1-1,3 g protein dvs med et proteinindhold svarende til. 18 E %.

Ældre over 65 år anbefales at indtage mere protein end yngre svarende til 15-20 E % (planlægningsnorm 18 E %) fra protein svarende til ca. 1,2 g protein pr kg kropsvægt pr dag.

For ældre med nedsat kostindtagelse under 8 MJ/dag bør E % ligge højere end 18 E%. Sygehuskosten dækker de fleste patienters behov for energi og protein og er karakteriseret ved at have et højt indhold af energi og en proteinmængde svarende til 1,0-1,5 g protein pr kg kropsvægt pr dag svarende til 15-20 E % (planlægningsnorm 18 E% /ca. 95 g pr døgn) dvs højere end Normalkosten.

I Kost til småspisende er indholdet af protein højt og svarende til Sygehuskosten dvs 15-20 E % (planlægningsnorm 18E% /ca. 95 g pr døgn). Kost til småtspisende tilbydes patienter, der ikke kan dække deres behov ved Sygehuskosten og til patienter eller borgere med dysfagi.

Ved dysfagi skal Kost til småtspisende være med modificeret konsistens. Mange borgere eller patienter med dysfagi er ældre borgere, hvor behovet for protein i sig selv er øget til at udgøre 15-20 E %. Den såkaldte planlægningsnorm anbefales at være 18 E %.

  • Patienter eller borgere med dysfagi skal tilbydes Kost til småtspisende
  • Madens konsistens skal være afpasset patienten eller borgerens behov
  • Kosten skal have et højt indhold af energi og lavt indhold af kulhydrat og kostfibre
  • Indholdet af protein skal være højt svarende til 18 E % fra protein

 

Tilbage til Dysfagi startside